Kakao med vaniljeis

Nu er det snart fredag aften og derfor dømt hygge. Jeg læser til eksamen, og der er derfor ikke tid til at tage i byen og bruge en hel lørdag på tømmermænd. Derfor skal jeg være sammen med en veninde i aften, hvor vi skal hygge med film og snak. Vi har planlagt at lave en kage, jeg har endnu ikke fundet ud af hvilken.. men den må gerne være lidt mere kompliceret end normalt.

Hvis du endnu ikke ved, hvad du skal hygge dig med fredag aften af søde sager, så har jeg et forslag. Kakao med vaniljeis. Det er en hurtig, nem og lækker dessert/snack, som smager fantastisk godt. Det eneste du skal gøre er at finde en god vaniljeis og en lækker kakao. Skær strimler/stykker af isen og put det op i et glas – hæld derefter kakao i glasset. Det eneste du mangler nu, er blot en ske og en god film 😉 God fornøjelse.